Øget logistisk effektivitet hos Aqua d’Or med innovative printenheder
Domino Systems leverer printerløsninger til Aqua d’Or, og vi er stolte over at kunne levere printere, der lever op til Aqua d’Ors høje standarder.
Print and Apply og laser som løsning
Auqa d’Or fandt den ideelle løsning sammen med Domino Systems, da de valgte Dominos D-serie og M-serie til deres produktion.
Ved at vælge Dominos D-serie af laserprintere har Aqua d’Or fået:
- En permanent og kvalitetssikker kodning og mærkning på deres PET-flasker
- God sporbarhed på deres PET-flasker
- En printer, der er velegnet til produktionslinjer, hvor væskeholdige varer produceres
- En printer, der kan modstå det barske industrimiljø
Ved at vælge Dominos M-serie af Print and Apply har Aqua d’Or opnået:
- Hurtige og effektive Print & Apply-løsninger til kollies og paller
- Særk dataintegration med deres printserver
- Let integrerbare printere til deres eksisterende produktionsmiljø
- Robuste og brugervenlige printere
Aqua d’Or er stærkt afhængige af et driftssikkert produktionsapparat, hvor alle enheder i linjen opererer sikkert og stabilt. Med en gennemsnitlig daglig produktion på 600.000 flasker koster et produktionsstop mange penge, og reliabilitet er derfor essentielt for virksomhedens omsætningspotentiale.
Aqua d’Ors udfordring
I 2020 er Aqua d’Or løbende gået mere over til at anvende 100% genanvendelige flasker. Dette stiller øgede krav til mærkningen på flaskerne i forhold til sporingen, der skal give et klart billede af denne genanvendelse. Derfor ledte Aqua d’Or efter en printløsning, der sikrede dem en vis kvalitet, der kunne matche de høje krav.
Med udgangspunkt i Aqua d’Ors løbende effektiviseringsprojekter rettede de ligeledes blikket mod mærkning og kodning af PET-flasker, kasser og paller. Aqua d’Ors nye printenheder skulle være fleksible og kompatible med deres eksisterende produktionsmaskiner, således de kunne minimere eventuelle ressourcer på at tilpasse de nye enheder til tapperiet.
Øget produktionsomsætning
Samarbejdet mellem Domino Systems og Aqua d’Or ledte til en løsning, der sikrede Aqua d’Or en øget produktionsomsætning.
Grundet printernes hurtige, stabile og kvalitetssikre kodning og mærkning af produkter har Aqua d’Or nu langt færre produktionsstop, større fleksibilitet i den daglige drift og en mere effektiv og dynamisk produktionslinje.
Hvem er Aqua D’or
Aqua d’Or har leveret rent og naturligt mineralvand til danskerne siden 1987, hvor virksomheden blev grundlagt af Allan Feldt. I dag er Aqua d’Or en del af den franske fødevaregigant Danone og producerer både kildevand og læskedrikke fra deres tapperi uden for Brande. Tapperiet har omkring 80 medarbejdere, der bestyrer tre fuldautomatiske PET-produktionslinjer, som påfylder mere end 150 millioner flasker af genbrugsplast på årsbasis.